OLE RIISGAARD - folketingskandidat

I lang tid har der været en offentlig diskussion om, hvorvidt Geert Wilders skal inviteres til regeringens konference om antiradikalisering. På mærkværdig vis er den diskussion blevet drejet til, at hvis man ikke vil invitere Geert Wilders, så går man på kompromis med fundamentale frihedsidealer. Det er naturligvis noget vrøvl.

Uanset hvordan listen over inviterede kommer til at se ud, så vil nogen være fravalgt. Kriteriet for at blive inviteret må være, at man har noget interessant og kvalificeret af bidrage med. Men sådan er det ikke i dansk politik. Her vinder symbolpolitikken over substansen.

Det er uklart om det er en konference om antiradikalisering eller om ytringsfrihed.

Men hvis konference er om antiradikalisering, så må man tage en principiel beslutning om, hvorvidt der kun skal være gæster, der selv er antiradikale. I så fald er Geert Wilders uinteressant. Men man kunne også vælge at se den ægte vare og bede radikale elementer bidrage. Så er Geert Wilders interessant. For at holde balancen kunne man jo fra den modsatte radikale grøft invitere repræsentanter for islamistiske standpunkter. Andet ville jo være at gå på kompromis med…. - ja hvad ?

Men måske skal konferencen handle om ytringsfrihed, selv om det ikke officielt indgår i beslutningen om konferencen. Så vidt jeg ved vil Geert Wilders forbyde koranen. Hans vil altså have mere ytringsfrihed for folk, der mener som ham selv, men mindre ytringsfrihed for folk, der mener noget andet end ham selv. Det synspunkt er ikke særligt original. Det deles af cirka to tredjedele af verdens stats- og regeringsledere. Så i stedet for Geert Wilders kunne man lige så godt invitere Saudi Arabiens udenrigsminister. Så vil regeringen også have en af sine allierede tilstede.